Vælg mellem kortsæt

Her kommer det første indlæg i juli, hvor du kan være den heldige modtager af et kortsæt.

Jeg har fundet to skitser fra OWH’s (Operation Write Home) hjemmeside, som ikke længere er aktiv, men man må gerne hente og bruge deres kort skitser. Der er 100 skitser, og jeg har valgt to, nemlig nummer 18 og nummer 49, og har lavet et kortsæt ud fra hver af de to skitser. Til den anden skitse er mit primære element nogle stykker karton, som jeg har kørt igennem en embossing folder med stempel sværte. Ideen er fra Jennifer McGuire og skulle prøves.

Min plan er, at jeg vil trække lod mellem kommentarer eller mail til dette indlæg (hvis du sender en mail, så skriv “Vælg mellem kortsæt” i emnet), og den heldige vinder får et kortsæt med de 4 ønskede kort. Jeg har varieret farverne men ellers lavet fire kort, som bygger på den samme skitse og dermed opbygning.

For at være med i lodtrækningen, skal du skrive en kommentar til dette indlæg, eller sende en mail til mail@stadeldesign.dk senest mandag den 16. juli kl. 12.00. Skriv hvilket kortsæt du bedst kan lide, og da der er plads til, at jeg kan stemple en tekst/hilsen, må du meget gerne skrive, hvis du ønsker dette, gerne præcist hvilket kort hilsenen skal på. Skriv hvilken anledning det så skal være til: en tak, fødselsdag, anden mærkedag eller noget helt fjerde. Hvis du ikke ønsker, at jeg bruger mine primære amerikanske tekst stempler, så har jeg også stempel sættet Calli letters fra Mama Elephant, som jeg kan stemple en kort tekst med, så skriv evt. en kort tekst til et eller flere af kortene.

NB! For at holde porto udgiften nede, er det kun muligt at deltage, hvis du har en dansk adresse.

Sæt 1:

Sæt 2:

Materialeliste:

  • Rester i karton
  • Overskydende pynt fra tidligere projekter
  • Halvperler fra lokal hobbyforretning
  • Rhinstene (forhandler: Rhinstene.dk)
  • Guldpynt fra Cchobby
  • Satinbånd fra lokal stofforretning
  • Hjemmelavede stencils

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.